Sikkerhedsregler
HUSK: Alle brugere/besøgende på banen har pligt til at læse disse regler.
§ 1
Af opslag på banens opslagstavle fremgår hvem der er ansvarlig skydeleder.
Den ansvarlige skydeleder, er altid den person som står øverst på tavlen i klubhuset under dagens instruktører.
Den ansvarlige skydeleders anvisninger skal ubetinget efterkommes af alle, der opholder sig på skydebanen. Sker dette ikke kan skydelederen bortvise skytter eller tilskuere fra skydebanen.
§ 2
Alle med jagt- eller våbenpåtegning/SKV kan skyde på banen.
I banens almindelige åbningstid er det ikke tilladt for udefrakommende instruktører (dvs. der ikke er tilknyttet VJOFF banevagtkorps) at instruere. Hvis man som instruktør ønsker at benytte banen til undervisning kan banen lejes efter aftale med Kate Søborg, tlf. 40785754.
Skytter uden jagt- eller våbenpåtegning/SKV må kun skyde på banen i følgeskab med en DJ- eller DFF- godkendt flugtskydningsinstruktør.
Skytter uden jagt- eller våbenpåtegning/SKV kan ikke købe patroner på banen.
Alle skytter har pligt til, efter anmodning, at fremvise jagttegn- eller våbenpåtegning/SKV til banens tilforordnede.
§ 3
Hegn og afskærmninger af skydebanen, må under ingen omstændigheder overskrides.
Justering af maskiner må kun udføres af banens instruktører/skydeleder/banevagter.
§ 4
Geværer må kun sættes i de geværstativer, der er opstillet på banen. Det er på EGET ansvar når man sætter sit gevær fra sig.
§ 5
Der må ikke være påsat rem på geværet på skydebanen.
§ 6
Skyde- og sigteøvelser er kun tilladt på standpladserne og/eller anviste pladser.
§ 7
Der må kun anvendes stålhagl. Størst tilladte haglstørrelse er str. 7 (2,5 mm.). Maks. 28 gram.
§ 8
Under al færdsel på banen bør der bæres briller/sikkerhedsbriller samt høreværn.
§ 9
Udenfor standpladserne skal alm. haglgeværer bæres åbne og uden patroner. I halvautomater/pumpguns skal bundstykket være åbnet. Der henstilles til, at man har en sikkerhedsanordning i. Halvautomatiske gevær bæres altid med løbet lodret!
§ 10
Der må først sættes patroner i geværet når skytten befinder sig på standpladsen med geværet pegende i skudretningen. Halvautomater/pumpguns må kun lades med 2 patroner. Hvis der er tvivl om geværet kan indeholde mere ind 2 skud, kan personen bortvises fra banen indtil geværet er lovligt eller skytten kan skifte til andet lovligt gevær.
§ 11
Efter endt skydning aflades geværet og standpladsen forlades med åbent og tomt gevær. Dette gælder også for halvautomatvåben. De tomme patronhylstre smides i affaldsspandene.
§ 12
Geværløbene må aldrig pege bagud, når skytten står på standpladsen.
§ 13
Det er ikke tilladt at røre andres geværer uden tilladelse.
§ 14
På standpladsområdet bør der anvendes høreværn. Vi anbefaler brug af egnede sikkerhedsbriller.
§ 16
Øl kan nydes ved klubhuset efter skydning. Der må ikke medbringes øl eller spiritus på standpladsområdet.
Personer, der er påvirket af alkohol, må ikke færdes på standpladsområdet.
Synligt berusede personer kan bortvises fra skydebanen af den ansvarlige skydeleder.
§ 17
Vin og spiritus må ikke forefindes på skydebanen.
Der kan dog forekomme undtagelser ved fester og lignende arrangementer, hvor der ikke skydes på banen.
§ 18
Skytter og tilskuere der ikke overholder skydereglerne eller banens ordens- og sikkerhedsreglement kan straffes med en advarsel eller med bortvisning fra skydepladsen.
§ 19
Det er bestyrelsen, der med udgangspunkt i den til enhver tid gældende lovgivning, fastsætter ordens- og sikkerhedsreglementet, ligesom det er bestyrelsen, der tager endelig stilling til eventuelle følger af overtrædelser.
Velkommen til vores bane og rigtig god fornøjelse,
2025-02-27 – Vordingborg Jagt & Flugtskydnings Forening.
